Rundspørge: 11 af 26 sværvægtere i dansk erhvervsliv »dukker sig« i spørgsmål om diversitetspolitik efter Trumps angreb

Donald Trumps angreb på diversitetsfremmende tiltag har i den grad skabt panderynker på danske direktionsgange. Det viser en større rundspørge blandt 26 af landets største virksomheder, Berlingske har foretaget. Seks virksomheder vil ikke svare på spørgsmålene, fem er slet ikke vendt tilbage, mens flere adspurgte er i tvivl om fremtiden for deres diversitetspolitikker i USA. Det illustrerer kattepinen, som danske virksomheder uforvarende er havnet i, forklarer Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet. »Et uløseligt dilemma« slet og ret. Donald Trump underskrev straks efter sin genindsættelse 20. januar 2025 som noget af det første en række dekreter for at indlede det juridiske opgør med såkaldte DEI-tiltag, han havde varslet under valgkampen. Bag forkortelsen DEI gemmer sig diversity, equity og inclusion, ofte konkretiseret i kønskvoter på ledelsesgangen og en målrettet jagt på diversitet i form af eksempelvis kulturel eller etnisk baggrund. Og Berlingskes rundspørge – her fire måneder efter dekreterne blev virkelighed – viser med al tydelighed, at flere dele af dansk erhvervsliv stadig har svært ved at finde et ben at stå på. Danske Bank, Ørsted, Danish Crown, Vestas, Coloplast og Lundbeck vil ikke svare på Berlingskes spørgsmål. Derudover er virksomheder som Danfoss, Orifarm, Zealand, Genmab og Royal Unibrew slet ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse. Flere af virksomhederne har i årsrapporter, på pressemøder og med regnbuefarvede samarbejder bekendt sig til den engang famøse – nu nærmere berygtede – treenighed, DEI. Men er man ikke villig til at stå på mål for tiltagene i svære tider, klinger det hult, forklarer Jacob Dahl Rendtorff. »Der er et stort imagetab i at ændre mening på den måde.« Larmende tavshed og pænt nej tak Berlingskes rundspørge er sendt ud til 26 store danske virksomheder med aktivitet i USA. Ét eksempel er den grønne projektudvikler Ørsted. På selskabets hjemmeside kan man læse, at »talent er mangfoldigt af natur«, og energigiganten har derfor en erklæret ambition om, at kvinder skal udgøre 40 procent af alle medarbejdere – også på ledelsesniveau – ligesom Ørsted sigter mod »at støtte andre underrepræsenterede kønsidentiteter, herunder transpersoner og nonbinære personer«. Det er dog uklart, om det fortsat vil se sådan ud for Ørsted, som ikke har ønsket at svare på Berlingskes henvendelse. Heller ikke Danske Bank svarer på spørgsmålene om selskabets diversitetstiltag, hvilket også er tilfældet for Danish Crown, Lundbeck og Coloplast. Hos Grundfos har man til gengæld taget konsekvensen af det forandrede politiske landskab og ændrer målsætningerne i USA. »I USA må vi af lovgivningsmæssige årsager ikke længere have diversitetsmål, og hos Grundfos overholder og respekterer vi naturligvis lovgivningen i de lande, hvor vi opererer, herunder USA. Vi fastholder dog diversitetsmål uden for USA,« lyder det i et skriftligt svar. Mere vævende er svaret hos Rambøll. »Som mange andre internationale virksomheder i Danmark med aktiviteter i USA er vi i færd med at kigge ind i og forstå, hvad den amerikanske administrations tiltag og mulige ændringer af lovgivningen betyder for os juridisk. Derfor kan vi ikke svare på spørgsmålet for nuværende.« GN Store Nord vil ikke kommentere på »mulige ændringer« i sit diversitetstiltag. »Vi forholder os til fakta, når vi kender fakta,« lyder det i svaret. Et juridisk morads Om det rent faktisk er ulovligt at have DEI-programmer i USA trods Trumps dekret er nemlig ikke så let at afgøre. Søren Friis Larsen, der er Dansk Erhvervs landechef i USA, forklarer, at kampen mod diversitetsfremmende tiltag er et politisk initiativ, og at juraen endnu ikke er på plads. »Det er klassisk Trump. I stedet for nogle helt klare regler og lovændringer, skriver han under på en række dekreter og siger en masse ting til medierne, der skaber forvirring og angst.« Donald Trump henviser til »antidiskriminationslove«, når han skyder med skarpt mod DEI-programmer. Ifølge Søren Friis Larsen er der dog endnu ikke eksempler på, at kvoter eller andre målrettede DEI-politikker har udløst straffe efter diskriminationsparagraffer. Ifølge Dansk Erhverv er der dog et dekret, søsat af præsidenten selv, som kan give problemer. Det beordrer nemlig leverandører til statslige enheder til at skrive under på, at de ikke promoverer DEI-programmer, som er i strid med love om antidiskrimination. Skulle de kunne påvise, at en virksomhed alligevel har gjort det, kan de også straffes efter den såkaldte false claims act for at have givet urigtige oplysninger til officielle myndigheder. Fordi tiltagene endnu er nye, findes der ikke præcedens fra den virkelige verden, hvilket gør det vanskelig at forklare, præcis hvilke DEI-politikker der er i strid med loven. Søren Friis Larsen forklarer, at det kan være problematisk at være for konkret i sine målsætninger for eksempel ved at have kønskvoter til virksomhedens bestyrelse. Man bør også være varsom med at nedsætte faglige netværk, hvor kun LGBT-personer er velkomne. Derfor er hovedpinen potentielt større for de virksomheder, som har sat tal på deres diversitetsfremmende strategier. »Virkeligheden har ændret sig med disse krav, men vi tager stilling til de enkelte situationer, når de opstår. Man skal navigere i det her ud fra det værdisæt, man har som virksomhed og med udgangspunkt i egne medarbejdere,« siger Søren Friis Larsen og tilføjer: »Langt de færreste virksomheder har behov for at propagandere på den ene eller anden måde, og det er det, Trump udfordrer ved at tvinge virksomheder til at bekende kulør.« Da erhvervslivet blev »woke« Det er ikke mange år siden, at en lang række danske virksomheder nærmest stod i kø for at omfavne diversitetsagendaen. Her kunne den store københavnske Pride-parade med lethed samle stribevis af sponsorer blandt dansk erhvervslivs helt store spillere: Novo Nordisk, Lundbeck, Rambøll for at nævne et par stykker. Mærsk iklædte sine containere det regnbuefarvede flag og delte kampagnen vidt og bredt, ligesom Danfoss gladeligt fortalte, at de havde pillet tændstikmænd og -damer ned fra toiletdørene i deres domicil i Kolding, så toiletterne var kønsneutrale. Danfoss satte også et erklæret mål om, at en tredjedel af ledelsen skulle bestå af kvinder i 2025. Også brancheorganisationen Dansk Industri proklamerede for godt et år siden, at diversitet »spiller en afgørende rolle i fremtidens arbejdsmarked«, fordi en mangfoldig arbejdsplads forbedrer beslutningsprocesserne og hjælper innovation på vej. Diversitet var ikke bare in, det var god forretning. Siden er andre politiske vinde blæst over USA, hvor store selskaber som Disney, Amazon og McDonald's har vendt ryggen til deres DEI-tiltag. Og det er ikke længe siden, at de samme vinde begyndte at blæse ind over Danmark. I marts skrev Finans, at LEGO har støvsuget sin seneste årsrapport for alle spor af mangfoldighedspolitik. Siden kunne man i Berlingskes spalter læse, at også Novo Nordisk bøjer sig for Trump og opgiver sine diversitetsmål i USA. Ifølge Donald Trump er kønskvoter, inklusionsstrategier og konkrete måltal nemlig diskriminerende. Trump ser det som særbehandling, som undertrykker flertallet og står i vejen for, at de dygtigste kandidater bliver valgt. Rådvildhed eller ligegyldighed RUC-professoren Jacob Dahl Rendtorff finder det ikke specielt overraskende, at flere virksomheder ikke ønsker at besvare spørgsmål om fremtiden for deres diversitetstiltag. Jacob Dahl Rendtorff har to mulige forklaringer på, hvorfor de er tavse. Den ene læsning er, at de håber at kunne købe sig tid. »Jeg tror, det kan være et udtryk for rådvildhed. At nogle virksomheder måske gerne vil holde fast på diversitetsprofilen, men dukker sig, fordi der kan komme sanktioner, hvis de fortsætter med diversitets- og inklusionsprogrammer.« Men Jacob Dahl Rendtorff lader også døren stå på klem for en anden mulig læsning af tavsheden, der er mindre venlig: At diversitetstiltagene aldrig var specielt dybfølte eller reelle – men snarere opportunistiske. »Man begynder jo at mistænke dem for, at diversitet bare var nogle flotte ord på hjemmesiden, og derfor overrasker det ikke, at det måske aldrig har stukket så dybt. At der i højere grad var tale om et marketingstunt.« Jacob Dahl Rendtorff forklarer, at langt de færreste virksomheder er interesserede i at være politiske. At fremstå moralsk eller solidarisk er til gengæld en anden sag. »De har bakket op om eksempelvis Pride eller FNs verdensmål, uden at det i den forstand var politisk.« Han forklarer, at Trump-administrationen siden har politiseret disse emner og sat dem i bås som woke-ideologi: »Der hang en vis legitimitet omkring diversitet førhen, og så kunne virksomheder godt tænke sig at flage med, at de lever op til den gængse moral i samfundet. Da det så blev kontroversielt, trækker man sig, og det ser ikke særlig godt ud,« forklarer Jacob Dahl Rendtorff. Jacob Dahl Rendtorff er dog ikke uforstående over for den svære situation, som virksomheder med aktivitet i USA befinder sig i. »De kan netop komme rigtig galt afsted, hvis de fastholder diversitetsagendaen. Fra den anden side bliver de formentlig kritiseret for at følge Trump, hvis de dropper alle tiltag,« siger han og tilføjer: »De sidder virkelig i et uløseligt dilemma.« https://www.berlingske.dk/business/rundspoerge-11-af-26-svaervaegtere-i-dansk-erhvervsliv-dukker-sig-i